Praktisk information
Her finder du praktisk information om deltagelse, priser, formater og samarbejde med Centerfint.
Tilmelding og deltagelse
Centerfint tilbyder kurser, temadage, supervision, onlinegrupper og individuelle forløb til medarbejdere, ledere og arbejdspladser.
Nogle forløb gennemføres internt på den enkelte arbejdsplads, mens andre udbydes som åbne hold, hvor medarbejdere og ledere kan tilmeldes individuelt.
På den enkelte side kan du se, hvem forløbet er målrettet, og hvordan deltagelse foregår.
Er I i tvivl om, hvilket tilbud der passer til jeres behov, er I altid velkomne til at tage kontakt.
Kontakt for samarbejde
Pris, varighed og rammer
Pris, varighed og praktiske rammer fremgår som udgangspunkt af det enkelte tilbud.
Priser til arbejdspladser og organisationer angives ekskl. moms, medmindre andet fremgår.
Ved interne kurser, temadage og supervision aftales de konkrete rammer i dialog med arbejdspladsen.
Nogle udviklingsforløb indeholder træning mellem mødegangene, så deltagerne får mulighed for at arbejde med det lærte i deres egen praksis.
Interne forløb på arbejdspladsen
Kurser, temadage og supervision kan gennemføres internt på arbejdspladsen.
Her tager vi udgangspunkt i målgruppen, arbejdets karakter og det, I gerne vil styrke.
Det faglige indhold tager afsæt i Centerfints arbejde med følelsesmæssig intelligens – indefra, i relation og i arbejdet med mennesker og grupper, mens eksempler og fokus tilpasses den konkrete arbejdsplads.
Fysisk eller online
Afhængigt af tilbuddet kan forløb gennemføres:
- fysisk
- online
- eller som en kombination
Formatet fremgår af det enkelte tilbud eller aftales i forbindelse med samarbejdet.
Transport
Opgaver inden for lokalområdet med op til ca. 30 minutters transport er inkluderet.
Ved længere transport beregnes et tillæg ud fra afstand og transporttid.
Afbud og ændringer
Aftaler om afbud, ændringer eller flytning af interne forløb aftales i forbindelse med bookingen.
Betingelser for afbud og ændringer afhænger af det enkelte tilbud og oplyses i forbindelse med booking eller tilmelding.
Betaling og kompetenceudvikling
Forløb kan betales af arbejdspladsen som en del af medarbejder- eller lederudvikling.
I nogle tilfælde kan der være mulighed for støtte gennem relevante kompetencefonde. Mulighederne afhænger blandt andet af arbejdsplads, overenskomst og det konkrete forløb.
Kontakt eventuelt egen leder, HR-afdeling eller kompetencefond for nærmere information.
Har du spørgsmål?
Vil du tilmelde dig et forløb, høre mere eller undersøge mulighederne for jeres arbejdsplads?
Du er meget velkommen til at skrive at du gerne vil tilmeldes eller sende en forespørgsel med lidt om jeres behov – så vender vi tilbage snarest.