Hvad er følelsmæssig intelligens – indefra?
og hvad betyder det at arbejde med følelsesmæssig intelligens – indefra?
Følelsesmæssig intelligens handler om evnen til at forstå, regulere og bruge sine følelser på en måde, der styrker både én selv og relationerne til andre mennesker.
Vi skal ikke føle mindre – vi skal lære at bruge det, vi føler, klogt.
Følelser er en naturlig del af det at være menneske. De påvirker vores tanker, vores handlinger og den måde, vi møder andre på.
De er også en vigtig del af det, der skaber engagement, empati, motivation og mening.
For mange mennesker, der arbejder med mennesker, er ønsket om at hjælpe og gøre en forskel en væsentlig drivkraft. Netop derfor giver det mening at styrke evnen til at forstå og håndtere det, der sker indeni os selv.
Når vi udvikler vores følelsesmæssige intelligens – indefra, bliver det lettere at skabe ro, forstå egne reaktioner og handle mere bevidst – også når noget bliver følelsesmæssigt krævende.
Hvorfor følelsesmæssig intelligens – indefra?
Når vi taler om følelsesmæssig intelligens, er fokus ofte på kommunikation, samarbejde og evnen til at forstå andre.
Det er vigtigt.
Men i Centerfint starter vi et andet sted.
Vi starter indefra.
Før vi kan bruge vores følelsesmæssige intelligens bevidst i relationen til andre, har vi brug for at kunne registrere og håndtere det, der sker i os selv.
Hvad sker der i mig?
Hvad reagerer jeg på?
Hvad føler jeg?
Hvad fortæller mine tanker mig?
Og hvad har jeg brug for, hvis jeg skal kunne handle bevidst frem for automatisk?
Følelsesmæssig intelligens – indefra handler derfor om at styrke kontakten til dig selv, så du kan stå stærkere i det, du mærker, mener og har brug for.
Det skaber et stærkere udgangspunkt for både empati, relationer og professionel handling.
3 centrale kompetencer i følelsesmæssig intelligens – indefra
I Centerfint arbejder vi med 3 centrale kompetencer i følelsesmæssig intelligens – indefra:
Selvregulering
Evnen til at regulere egne reaktioner og skabe ro – også når du bliver presset, usikker eller følelsesmæssigt aktiveret.
Når kroppen falder mere til ro, bliver der bedre mulighed for at stoppe op og vælge, hvordan du ønsker at handle.
Følelseshåndtering
Evnen til at forstå og håndtere følelser bevidst frem for reaktivt.
Følelser indeholder vigtig information. Træningen handler derfor ikke om at fjerne dem, men om at forstå dem og bruge det, de fortæller, klogt.
Mentalisering
Evnen til at arbejde bevidst med tanker, fortolkninger og perspektiver.
Når vi skaber lidt afstand til automatiske tankemønstre, bliver der bedre plads til refleksion, nye perspektiver og retning.
Først ro på kroppen. Så kontakt til følelserne. Så klarhed i tankerne.
Når de tre kompetencer styrkes, bliver det lettere at stå stærkt i sig selv og samtidig være åben, empatisk og nysgerrig på andre.
Det, du træner hos dig selv, kan du også give videre
Følelsesmæssig intelligens – indefra stopper ikke ved den enkelte medarbejder.
Det, medarbejderen lærer at forstå og træne hos sig selv, kan også bruges til at støtte andre i at udvikle deres følelsesmæssige intelligens.
Når medarbejderen får en konkret forståelse af selvregulering, følelseshåndtering og mentalisering, får de samtidig redskaber, der kan overføres til arbejdet med andre mennesker.
Det betyder, at medarbejderen ikke kun bliver bedre til selv at skabe ro, forstå følelser og arbejde bevidst med tanker.
De får også noget konkret, de kan formidle og lære videre.
Det er særligt relevant i arbejdet med mennesker, hvor netop selvkontrol, følelseshåndtering, evnen til at regulere sig selv og skabe refleksion kan være afgørende færdigheder.
Det gælder blandt andet i arbejdet med:
- mennesker i psykiatrien
- udsatte unge
- mennesker i misbrugsbehandling
- borgere med sociale eller følelsesmæssige udfordringer
- mennesker, der har svært ved at regulere reaktioner, følelser og impulser
Her bliver følelsesmæssig intelligens ikke kun en personlig kompetence hos medarbejderen.
Det bliver også en konkret faglig praksis, som kan bruges til at styrke borgerens egne kompetencer.
Medarbejderen træner først redskaberne på sig selv – og bliver derefter bedre rustet til at støtte andre i at udvikle deres egen følelsesmæssige intelligens.
Fra indefra til relationen
Når du har bedre kontakt til dine egne reaktioner, følelser og tanker, bliver det lettere at stå tydeligt i relationen til andre.
Du kan bedre skelne mellem:
Hvad sker der i mig?
og
Hvad sker der mon i den anden?
Det gør det lettere at være empatisk uden automatisk at overtage ansvaret for den andens følelser, behov eller reaktioner.
Du kan stå tydeligere i dig selv – og samtidig bevare kontakten til den anden.
I relationelle fag er det vigtigt, fordi relationen ofte er en væsentlig del af selve arbejdet.
Her kan følelsesmæssig intelligens være med til at styrke evnen til at møde mennesker med integritet, empati og retning.
At bruge sin følsomhed klogt
Mange mennesker, der vælger relationelle fag, er både empatiske, engagerede og samvittighedsfulde.
De mærker andre mennesker.
De registrerer stemninger.
De tager ansvar.
Og de vil gerne gøre deres arbejde godt.
Det er værdifulde kvaliteter – og ofte en vigtig del af det, der gør arbejdet meningsfuldt.
Men hvis opmærksomheden det meste af tiden er rettet mod andre, kan man komme til at miste kontakten til sig selv.
Man kan mærke andres behov tydeligere end sine egne, tage for stort ansvar eller begynde at være på indre overarbejde.
Derfor handler følelsesmæssig intelligens – indefra ikke om at blive mindre følsom.
Det handler om at bruge sin følsomhed klogt.
At kunne mærke andre – uden at holde op med at mærke sig selv.
At kunne hjælpe – uden at tage hele ansvaret.
At kunne være engageret – og samtidig bevare sin egen retning.
At kunne gøre en forskel – uden at forlade sig selv undervejs.
Følelsesmæssig intelligens kan trænes
At vide, hvordan man gerne vil reagere, er ikke altid det samme som at kunne gøre det, når man står midt i situationen.
Mange af vores reaktioner er automatiske og indarbejdede gennem mange år.
Derfor arbejder vi med konkret træning af følelsesmæssig intelligens – indefra.
Indsigt skaber forståelse – men forandring kræver træning.
I Centerfint arbejder vi med enkle forståelsesrammer, konkrete træningsredskaber og bevidst gentagelse.
Træningen tager udgangspunkt i situationer, der faktisk betyder noget for den enkelte – i arbejdet, i relationerne og i de øjeblikke, hvor gamle mønstre ellers let tager over.
Formålet er ikke at blive perfekt til at regulere sig selv eller altid reagere “rigtigt”.
Formålet er at opdage mere, forstå mere og få flere muligheder for at handle bevidst.
Efterfølsomhed® – følelsesmæssig intelligens i praksis
Arbejdet med følelsesmæssig intelligens – indefra danner grundlag for metoden Efterfølsomhed®, udviklet af Rikke Davidsen.
Efterfølsomhed® betyder:
At føle efter – med bevidsthed.
Metoden forbinder det, vi mærker, med det, vi forstår og vælger at gøre.
Arbejdet er bygget op omkring De 7 Trin:
Indsigt · Accept · Forståelse · Bevidsthed · Udvikling · Balance · Resultat
De 7 Trin skaber en enkel ramme for at arbejde med et mønster, en reaktion eller en adfærd, man ønsker at ændre.
Målet er større selvkontakt, klarhed og bevidst handling.
Fra følsom – til følelsesmæssigt intelligent – til følelsesmæssigt kompetent.
Følelsesmæssig intelligens i arbejdslivet
I relationelle fag bruger vi os selv hver dag.
Vi skal kunne skabe kontakt, forstå andre, rumme forskellige perspektiver, træffe beslutninger og bevare retning – ofte samtidig.
Derfor er evnen til at regulere sig selv, håndtere følelser og skabe refleksion ikke kun personlig udvikling.
Det er også professionelle kompetencer.
Og når medarbejderen samtidig får redskaber, der kan overføres til arbejdet med borgeren, bliver læringen dobbelt:
Medarbejderen styrker sin egen følelsesmæssige intelligens – og bliver bedre rustet til at støtte andre i at udvikle deres.
Det er med til at gøre arbejdet mere konkret, anvendeligt og meningsfuldt.
Brænd for dit arbejde – uden at brænde ud.
Læs videre
Vil du læse mere om, hvordan vi arbejder med følelsesmæssig intelligens – indefra, kan du læse:
Vil du læse mere om teorierne, den psykologiske viden og den faglige baggrund, som arbejdet bygger på, kan du læse: