Grundkursus del 1: Følelsesmæssig intelligens – indefra

6 måneders udviklings- og kompetencekursus

Intrapersonelt grundkursus i 3 centrale kompetencer

Brug din følsomhed professionelt

Kurset styrker medarbejderes og lederes evne til selvkontakt – at regulere sig selv, håndtere følelser klogt og bevare tydelighed i relationer. Det giver et stærkere indre fundament for at arbejde bæredygtigt med mennesker og bruge sin følsomhed som en professionel ressource.

Mange medarbejdere og ledere i følelsesmæssigt krævende fag oplever indre pres, overansvar og følelsesmæssigt slid. Dette kompetencekursus styrker evnen til at skabe indre ro, håndtere følelser bevidst og handle bæredygtigt – med empati og retning.

 

 

3 centrale kompetencer i følelsesmæssig intelligens – indefra

Følelsesmæssig intelligens – indefra er et 6 måneders personligt og fagligt udviklingskursus med fokus på 3 centrale kompetencer – indefra:

• Selvregulering
• Følelseshåndtering
• Mentalisering

Deltagerne lærer simple og konkrete redskaber til at skabe afklaring, bevidsthed og retning.
Metoden læres gennem deltagernes egen proces og kan derefter anvendes professionelt i arbejdet med mennesker.

Kurset er udviklet til pædagogisk og socialfagligt personale og ledere i følelsesmæssigt krævende arbejde.

 

 

Målgruppe

Kurset er henvendt til medarbejdere og ledere i følelsesmæssigt krævende fag.

Mange følsomme medarbejdere og ledere med høj grad af empati, pligt- og ansvarsfølelse kan drænes af relationer over tid.

Følsomhed er en styrke – men uden redskaber til at håndtere den bevidst kan det føre til pres, usikkerhed og indre overarbejde.

Kurset tager udgangspunkt i den enkelte og arbejder indefra og ud. Det styrker evnen til at bevare sig selv i det empatiske arbejde og samtidig støtte andre bevidst og professionelt.

 

Den konkrete træning

Der arbejdes konkret med egne reaktionsmønstre, følelser og bevidsthed.

Undervisningen er letforståelig og er en indføring i enkle træningsredskaber, der kan bruges i praksis.

Metoden består af:

 

  • Simple forståelsesrammer
  • Konkrete redskaber
  • Bevidste gentagelser

 

Deltagerne introduceres til 3 konkrete navigationsmodeller fra metoden Efterfølsomhed®

Fagligt udbytte

Kurset er relevant for både den enkelte og arbejdspladsen.

I et følelsesmæssigt krævende arbejde er det utroligt vigtigt at kunne:

  • regulere sig selv i pressede situationer
  • håndtere følelser klogt
  • agere bevidst med både empati og retning
  • stå stærkt både personligt og professionelt

 

 

Format

6 måneders intensivt personligt udviklings- og kompetencekursus, fordelt på:

  • 4 kursusdage med fysisk fremmøde (6 timer)
  • 1 online undervisning (3 timer)
  • 7 x online opsamling & sparring (2 timer)
  • 1 individuel samtale (1½ time)

 

 

 

Pris

Kampagnepris 7.500 kr. + moms, kun på første hold, med opstart 24/9-2026

Normalprisen er 14.000 kr. + moms

 

Ansatte i kommuner og regioner kan søge støtte til efteruddannelse gennem deres kompetencefond.

Det gælder blandt andet Den Kommunale Kompetencefond, BUPL’s kompetencefond og andre overenskomstbaserede fonde.

Tal eventuelt med din leder eller HR-afdeling om mulighederne.

 

 

Kursusbevis 

Ved gennemførelse modtager deltageren et kursusbevis:

Grundkursus: Følelsesmæssig intelligens – indefra

  • Selvregulering
  • Følelseshåndtering
  • Mentalisering

Metoden Efterfølsomhed®

Hvem underviser?

  • Rikke Davidsen, psykoterapeut, NLP-master, stressbehandler og facilitator i Efterfølsomhed®
  • Don Suleman, tidligere leder, underviser og facilitator i Efterfølsomhed®